Forventet effekt

Forundersøgelse af hvor der bedst muligt kan genoprettes højmose

 

Gennemførelse af forprojektet vil medføre, at Naturstyrelsen og Norddjurs Kommune får det nødvendige detailkendskab til områdets potentiale for genopretning til højmose, herunder forekomsten af sphagnum - tørv og de hydrologiske forhold.

 

Forbedring af hydrologi

 

Det forventes som nævnt, at hydrologien vil blive genoprettet på minimum 15-25 ha af området.

 

Generelt vil genopretningsmulighederne afhænge af mulighederne for at hæve vandspejlet, tørvens beskaffenhed og næringsstoftilgængeligheden.

 

Optimal genopretning på højmosetørv vil kræve, at vandstanden kan holdes lav til fugtig (0-10 cm) og ikke overstiger 50 cm. Hvis vandet bliver dybere end 50 cm eller mørkfarvet, vil det som nævnt ikke være muligt for sphagnum at lave fotosyntese og overleve.

 

Såfremt man kan retablere en passende vandstand (0-50 cm) forventes det, at sphagnum vil genindvandre på de genoprettede højmoseflader, og det forventes, at dækningsgraden af sphagnum vil øges gradvist i områderne, så man på sigt kan få dannet en aktiv højmose.

 

Hvilke arter, der vil indvandre og hastigheden, hvormed dette vil ske, vil afhænge af udgangsmaterialet, altså den tørvebund, som genopretningen finder sted på samt forekomsten af evt. oprindelig vegetation på nærliggende områder (f.eks. på balke, det vil sige de langstrakte forhøjninger, der står tilbage efter endt tørvegravning).

 

Sphagnum cuspidatum og s. fallax vil ofte indvandre i vandfasen. Efterfølgende vil det være optimalt, hvis bedre tørvedannende som f.eks. sphagnum papillosum og s. magellanicum vil indvandre. Hvor genopretningen sker på vandmættet højmosetørv, vil de tørvedannende arter ofte indfinde sig direkte sammen med de arter, der hører hjemme på naturlig højmoseflade.

 

Afhængig af udgangspunktet kan det tage mange år, før områderne er bevokset med gode tørvedannende sphagnumarter, men det forventes, at indeværende og de efterfølgende planperioder vil skabe forudsætningerne for, at dette kan ske i fremtiden.

 

Om det er muligt at genoprette et område, vil også afhænge af den metode, der er anvendt til tørvegravningen, idet området, hvor man har fjernet tørv ved såkaldt smuldharvning, oftest ender som sorte bare arealer, hvor det er meget svært at genetablere vegetation. Norddjurs Kommune agter at inddrage faglig ekspertise for at undersøge, om også disse områder kan genoprettes.

 

Ændring af hydrologien forventes endvidere at drukne en del af træerne i området, hvorved der både kan skabes forbedrede lysforhold og forbedret hydrologi, fordi den fordampning, der tidligere er sket fra vedplanter i området, nu ophører.

 

Lysåbne naturtyper

 

Rydning af uønsket opvækst

Rydning af vedplanter vil skabe mere lys til tørvemosserne og andre typiske planter knyttet til højmoser eller andre lysåbne naturtyper. Rydning af træer vil endvidere forhindre den fordampning/vandtransport/udtørring, som træerne medfører.

 

Skovnaturtyper

 

Skovnaturtypebevarende drift og pleje

Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning, sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold.

Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vedvarende skovdække, en vis andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne.

 

Urørt skov

Udlæg til urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt til der kunne ses en effekt på den flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov.

 

Forbedring af hydrologi i skov

Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør m.v. kan være afgørende plejetiltag for fugtige skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle-askeskov samt for visse skovlevende arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de karakteristiske fugtigbundsplantearter knyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerende, og at flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelaget blive genopbygget, hvorved CO2 lagres, og næringsstoffer tilbageholdes.

 

Ny habitatnatur

 

Muligheden for at udvide naturtyperne i Natura 2000-området vil blive vurderet i forprojektet.

 

Arter

 

Der er ingen dyre- eller plantearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Imidlertid rummer Løvenholmområdet som nævnt en række særdeles sjældne rødlistede arter, som det vil være relevant og vigtigt at tage hensyn til, når Natura 2000-handleplanerne skal føres ud i livet. Forprojektet skal sikre, at der i fornødent omfang tages hensyn til disse arter, samtidig med at det sikres, at målene nås i Natura 2000-planen.

 

 



Torvet 3, 8500 Grenaa