Spildevandsplan 2014-2022
MENU

Du er her: Home / Spildevandsplan 2014-2022 / 2. Lovgrundlag / 2.1 Spildevandsplanens vedtagelse

2.1 Spildevandsplanens vedtagelse

Spildevandsplanen vedtages af kommunalbestyrelsen efter offentlig høring i 8 uger. Forslag til Spildevandsplan 2014-2022 har været i høring fra 3. september til 29. oktober 2014. Spildevandsplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen i Nordjdurs Kommune den 20. januar 2015.

 

I henhold til reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 32 kan vedtagelsen af spildevandsplanen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Miljøvurderingen af planen kan dog påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, når den pågældende lov, som planen er udarbejdet efter, ikke giver mulighed for at klage. En klage over miljøvurderingen skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsen af den endeligt vedtagne spildevandsplan.

 

Spildevandsplanen kan efter de generelle regler indbringes for domstolene. En sag skal være rejst inden 6 måneder efter offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan.

 

Vedtagelse af Norddjurs Kommunes Spildevandsplan 2014-2022 er offentliggjort den 28. januar 2015 på kommunens hjemmeside med klagefrist den 25. februar 2015. Af den offentliggjorte afgørelse fremgår de nærmere fastsatte regler for indgivelse af en eventuel klage.