Spildevandsplan 2014-2022
MENU

Du er her: Home / Spildevandsplan 2014-2022 / 2. Lovgrundlag / 2.3 Spildevand i det åbne land / 2.3.1 Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

2.3.1 Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

I henhold til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg skal grundejer normalt tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis der til boliger i det åbne land er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30.

 

Hvis ejendommens ejer accepterer tilbuddet, medfører dette, at forsyningsselskabet på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbuddets krav. Til gengæld opkræves et standard tilslutningsbidrag og årligt vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, svarende til udgifterne ved at blive tilsluttet forsyningens kloaksystem.

 

Ved medlemsskab af kloakforsyningen skal ejeren af ejendommen dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og etablering af ny bundfældningstank og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand. Kloakforsyningen forestår tømning af bundfældningstanken.