Spildevandsplan 2014-2022
MENU

Du er her: Home / Spildevandsplan 2014-2022 / 2. Lovgrundlag / 2.5 Plangrundlag / 2.5.2 Kommuneplan

2.5.2 Kommuneplan

Kommuneplan 2013 fastlægger og udpeger de overordnede rammer og retningslinier for kommunens udvikling, herunder boligformål, erhvervsformål, offentlige formål og fritidsformål. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 32.

 

Spildevandsplanen er udarbejdet under hensyntagen til kommuneplanens rammer for eksisterende områder og planlagte udviklingsområder, og angiver nogle af de geografiske områder, som spildevandsplanen skal operere indenfor.

 

Kommuneplanen omfatter byudvikling og regulering af bebyggelser og anlæg under hensyntagen til de benyttelses- og beskyttelsesmæssige interesser. Kommuneplanen omfatter desuden tilpasning til klimaændringer i den fysiske planlægning. Den fremtidige indsats vedrørende klimatilpasning fastlægges i forbindelse med en klimatilpasningsplan, som bliver et tillæg til kommuneplanen.