2.1. Forsynings- og indvindingsstruktur

Målsætninger

Retningslinier

Vandforsyningen i kommunen er fordelt som følger:

 

Anlægstype Antal
Almene vandværker 58
Distributionsselskaber 2
Ikke almene vandværker 20
Enkeltindvindere ca. 1.000 
Institutioner, hoteller, camping og lignende  6
Markvandingsanlæg 170
Gartneri og planteskoler 12
Idrætsanlæg 3
Øvrige anlæg 7

 

De 58 almene vandværker er størrelsesmæssigt fordelt således:

 

Størrelse 1 Antal  Samlet indvinding i 2011 
< 3.000 6 11.497 m3
3.000 - 10.000 10 57.600 m3
10.000 - 35.000 24 469.232 m3
35.000 - 350.000 15 1.143.472 m3
350.000 - 1.500.000  3 1.530.438 m3

1 Den samlede indvinding er beregnet ud fra data indberettet til Norddjurs Kommune. 

 

 

 

Den fremtidige forsyning med drikkevand i Norddjurs Kommune skal baseres på en decentral forsyningsstruktur. En decentral indvinding vil reducere påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, hvorved indvirkningen på natur- og vådområder mindskes. Ligeledes vil en decentral forsyningsstruktur øge forsyningssikkerheden i kommunen, idet en eventuel forurening af grundvandsmagasin eller vandforsyning derved kan begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere.

 

En af måderne, den decentrale struktur kan opretholdes, er ved sammenlægninger eller øget teknisk og administrativt samarbejde mellem værkerne. Ved sammenlægninger eller øget samarbejde kan der sikres en mere rationel drift af de små og mellemstore vandværker. Flertallet af vandværkerne i kommunen er i forvejen organiseret i Norddjurs Vandråd, der er en paraplyorganisation, der varetager vandværkernes interesser overfor myndigheder og andre interessenter.