Vandforsyningsplan
MENU

Du er her: Home / Vandforsyningsplan / 2. Plan / Plandatablade / Plandatablade / Øster Alling Vandværk

Øster Alling Vandværk

 

Øster Alling Vandværk er et privat alment vandværk. Vandværket tilhører i planen kategorien "sekundært vandværk".

 

Status - jævnfør bilag "Tilstandsrapport og status".

 

Vandkvalitet - råvand

Boring 69.156
Boringen tjener som reserveboring. Råvandet er vanskeligt at karakterisere. Vandtypen kan ikke bestemmes, men må betegnes for nuværende som værende ikke påvirket af nitrat fra overfladen. Boringen har et forhøjet indhold af klorid. Boringen indvinder fra et højtliggende sandlag, men vandspejlet er artesisk.

 

Boring 69.295
Boringen indvinder fra et dybere kalkmagasin. Vandspejlet er ligeledes artesisk. Råvandet karakteriseres som værende ikke påvirket af nitrat fra overfladen.

 

Vandkvalitet - behandlet vand

Vandbehandlingen er velfungerende, og det behandlede vand overholder alle drikkevandskriterier.

 

Magasinsårbarhed            

Grundvandsmagasinet vurderes som sårbart. Kalkmagasinet er overlejret af smeltevandssand. Grundvandsmagasinet er frit og ubeskyttet i oplandet syd for vandværket, mens det er spændt i ådalen ved vandværket.

 

Vurdering af forurenings-risiko for kildepladser

De to boringer er placeret bynært og på samme kildeplads. Der er en potentiel forureningsrisiko fra forskellige punktkilder samt uhensigtsmæssig privat pesticidanvendelse.

 

Teknisk forsyningssikkerhed og -evne

Forsyningssikkerheden vurderes til at være høj. Der er ingen pumper nede i de 2 boringer. Der er 3 parallelle pumpelinier og 4 parallelle trykfiltre.

 

Forsyningsevnen er 2,9, hvilket er rigeligt højt.

Der er dog endnu ikke nødforbindelse til andre vandværker.

Der er ikke driftsovervågning med alarmer.

 

Der findes ikke en beredskabsplan.

 

Vurdering af anlæg

Boringerne 69.156

Bygningsmæssig tilstand - god (vandværk)

Maskinel tilstand - god

Teknisk-hygiejnisk tilstand - god

 

Boring 69.295

Bygningsmæssig tilstand - mindre god, gennemløb af trykvand

Maskinel tilstand - tæringer og mindre god vedligeholdelsesstand

Teknisk-hygiejnisk tilstand - god

 

Vandværk

Bygningsmæssig tilstand - god

Maskinel tilstand - god

Teknisk-hygiejnisk tilstand - god

 

Forsyningsområde

Se kortbilag

 

Tilladelse - udløbsdato

Tilladelse - størrelse

15. marts 2018

58.000 m3/år

 

 

Plan

 

I planperioden skal alle vandværker gennemføre følgende aktiviteter:

  • Senest i 2013 skal alle almene vandværker have et takstblad, som er udarbejdet efter principperne beskrevet i bilag 4.8 Regulativ og takstblade.

  • Senest i 2014 skal alle vandværker have udarbejdet en ajourført beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen (se bilag 4.11).

  • Det anbefales kraftigt, at der etableres drifts- og adgangsalarm på boringer og bygninger.

Herudover skal vandværket gennemføre følgende aktiviteter:

  • Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere nødforbindelser til evt. Fausing eller Auning vandværker. Herunder om der kan etableres nødforsyning til Ring Vandværk.

  • Indgive ansøgning om fornyet indvindingstilladelse.

  • Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en ny boring på en anden kildeplads.

  • Udarbejde procedurer for den daglige drift og vedligehold af vandforsyningen samt procedure for håndværksmæssigt arbejde på vandforsyningen, med det formål at minimere/forebygge risikoen for forurening.

For nærmere præcisering henvises til tidsfølgeplanen.

 

Alternativ plan

  • Såfremt vandværket ønsker at etablere nærmere samarbejde med øvrige vandværker, herunder Ring og Vester Alling vandværker, er planen ikke til hinder for dette.