Vandforsyningsplan
MENU

Du er her: Home / Vandforsyningsplan / 3. Status og forudsætninger / Grundvandsressourcen / Potentialeforhold og grundvandsdannelse

3.6.5. Potentialeforhold og grundvandsdannelse

Grundvandspotentialet har stor betydning i flere sammenhænge, både for mængden af tilgængeligt grundvand, og hvorledes grundvandet strømmer i undergrunden.

 

Nedenstående kort viser grundvandets potentiale i forhold til havniveau. Det ses af kortet, at potentialet er absolut højest i kommunens centrale del og at potentialet er lavest langs kysterne og i Kolindsund-Grenaa området samt i den vestlige del ved de lave arealer omkring Alling Å og Hevring Å.

 

Lokalt findes der et højere potentiale nordøst for Ørsted og ligeledes i et område ved Trustrup og Homå.

 

Det viste potentialekort stammer fra Århus Amt, og er meget overordnet, da potentialerne ikke er relateret til specifikke grundvandsmagasiner.

 

 

Kort over grundvandets potentialeforhold (Århus Amt 2006).

 

Grundvandet strømmer i undergrunden vinkelret på de viste potentialelinier fra højere til lavere potentialer, og derfor strømmer grundvandet overordnet mod kysterne eller de lavtliggende arealer ved Kolindsund og Alling / Hevring Å. Lokalt strømmer grundvandet også mod de øvrige vandløb.

 

Grundvandets potentialeforhold og strømningsretninger har stor betydning, når indvindingsoplandet til en større vandindvinding skal beregnes og optegnes, og når konsekvenserne for natur og øvrig udnyttelse af ressourcen skal vurderes. Ligeledes har kendskab, til hvor grundvandet kommer fra, betydning, når der skal udpeges arealer (grundvandsdannende opland) på steder, hvor det er nødvendigt med en indsats, der skal beskytte grundvandet.

 

Hvor der findes salt grundvand i undergrunden har grundvandets højde stor betydning for, hvor dybt det salte vand befinder sig. Jo højere grundvandsspejlet er, jo dybere er grænsen til det salte grundvand trængt ned. Når der lokalt sker en afsænkning som følge af vandindvinding eller afvanding vil grænsen til det salte grundvand hæve sig, og i værste fald nå indvindingsboringen. Den største udnyttelige grundvandsressource i kalkmagasinet findes derfor i de områder, hvor grundvandsspejlet er højst.

 

Grundvandsdannelsen (nettonedbøren) er den del af nedbøren, som trænger gennem rodzonen og siver ned gennem den umættede zone til grundvandsspejlet. Nettonedbøren er således den del af nedbøren, som ikke fordamper, optages i plantevæksten eller afstrømmer overfladisk eller gennem dræn eller kloakker til overfladevande eller vandløb.

 

Djursland er generelt mere nedbørsfattig end det centrale Jylland og nedbøren er lavest i kommunens østlige del, hvorfor grundvandsdannelsen er mindre end i det øvrige Jylland. I forbindelse med vurdering af nye indvindingstilladelser sættes nettonedbøren ofte i størrelsesordenen 200 - 250 mm pr. år.

 

I Statens Vandplaner for Hovedvandoplandene 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland er den udnyttelige ressource og den årlige indvinding gjort summarisk op på deloplande og grundvandsforekomster. Deloplandene er ikke sammenfaldende med kommunens afgrænsning, hvorfor de i vandplanerne opgjorte mængder ikke giver relevans i denne sammenhæng.

 

Staten har sat den udnyttelige del af grundvandsressourcen til 35 % af grundvandsdannelsen, og skønner at den årlige vandindvindingsandel af grundvandsdannelsen i oplandene ligger mellem 7 og 15 %. Der er således en betydelig potentiel restressource, som ikke er udnyttet.

 

Lokalt kan der på grund af en større koncentration af kildepladser og boringer være en større udnyttelse, hvorved der kan ske påvirkning af vandløb og beskyttet natur.

 

Det er kommunens opgave i forbindelse med vurderinger af nye indvindingstilladelser, at de i vandplanerne opstillede specifikke miljømål for vandløb og beskyttet natur bliver tilgodeset.